- Date
- Tid
- 12:00 - 20:00
- Pris
- Early bird (voksen): 100 DKKEarly bird (ung under 25 eller studerende): 75 DKKBørn t.o.m. 15 år: GratisMadbillet: 100 DKK
- Sted
- Kulturpladsen ved Albertslund Bibliotek og MusikTeatret
Glæd dig til sommerens hyggeligste litteraturfestival - midt i Albertslund!
Avisen Live vender tilbage med croquis, musik, fællesspisning og tidens bedste litterære stemmer. Er du allerede fan af Albertslunds lille juvel af en festival eller er 2025 året, hvor du første gang skal have fornøjelsen af en sommerlørdag i det bedst tænkelige selskab, med højt til loftet og afslappet stemning?
Køb billet nu og få Early bird-rabat indtil 10. februar!
I år rykker festivalen ud på Kulturpladsen bag ved MusikTeatret og Biblioteket med junis grønne løv og Rådhussøen som kulisse. Kom med ind i det store cirkustelt og mød forfattere, digtere og kulturmennesker i festivalens afslappede og åbne format. Mød blandt andre Naja Marie Aidt, Niviaq Korneliussen, Liv Duvå, Sidsel Ana Welden Gajardo, Elias Sadaq, Jens Blendstrup m.fl.
Festivalen er for dig, der er nysgerrig på kultur og har lyst til at tilbringe en sommerlørdag midt i Albertslund sammen med nogle af tidens mest interessante stemmer og i fællesskab med et nysgerrigt publikum. Til dig der vil se verden af i dag gennem litteraturens og kulturens mangefacetterede prisme.
Avisen Live er organiseret af Albertslund Bibliotek, Forbrændingen og MusikTeatret Albertslund. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, NAPA - Nordens Institut i Grønland og Politiken-Fonden.
Find billet her på siden og følg med på www.avisenlive.dk